Dag 16 – Middelfart til Sorgenfri via Odense

Vi valgte ikke at spise morgenmad på campingpladsen, så vi nøjedes med en kop kaffe, mens vi pakkede sammen. Til gengæld stoppede vi ved Føtex, hvor vi fik et rundstykke og lidt at drikke, inden turen gik videre mod Odense.

En lighed med gårsdagens rute var denne også temmelig trist, indtil vi nåede Odense. Her kom vi via et fint sti-system frem til Julie og Lasse i Stige, hvor vi hyggede i nogle timer over en frokost.

Fra Stige fulgte vi kanalen indtil Banegården. Også en rigtig fin tur.

Langs kanalen i Odense

Da vi nåede til Banegården, var det temmelig kaotisk at få købt billetter til os og cyklerne. Men det lykkedes til sidst, og vi fandt den rigtige perron og taget cykeltaskerne af for nemmere at kunne få cyklerne ombord på toget. Der var rigtig mange, der skulle med, og heldigvis var der én, der lige gav en hånd.

Vi havde reserveret plads til cyklerne, men det viste sig, at den ene plads var dobbelt booket, idet en klapvogn havde samme pladsnummer. Vi fik dog flyttet lidt rundt, så cyklerne kunne stå ordentligt og valgte så at stå ved dem hele vejen til København. Vi havde alligevel ikke fået siddepladser ved siden af hinanden.

Cyklerne i toget

På denne måde faldt vi i snak med folk. Først en fyr der 5 gange havde været med Team Rynkeby på turen til Paris. Bl.a. som holdkaptajn for nogle australiere, som han i næste uge skulle køre rundt i Danmark med, da de ikke syntes de havde set noget sidste gang.

Der var også et yngre par, der rejste med 2 børn, klapvogn og barnevogn, rygsække mv. De havde været med tog helt til/fra Sydfrankrig. Stor respekt fra vores side!

På København H hjalp alle hinanden med at få cykler, klapvogne, barnevogne og bagage ud af toget, og så var det over for at stå i kø til elevatoren, da vi skulle skifte spor for at komme med S-toget videre. S-toget var også godt fyldt, og der var knap plads til vores cykler. Igen stod vi op hele vejen til Lyngby, hvorfra det var en smule befriende at skulle cykle de sidste ca. 3 kilometer hjem.

Home sweet home <3

Total distance: 59445 m
Total climbing: 389 m
Total time: 05:48:25

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *