Dag 6 – Unda Camping til Strømstad Camping

Udvalget i kiosken på campingpladsen var som nævnt ikke værd at tale om, så vi nøjedes med en kop kaffe, mens vi pakkede sammen. I stedet for ramte vi en McD efter ca. 5 kilometer, og deres morgenmad var overraskende god og fin energi til den lange cykeltur vi havde foran os.

Der var en del højdemeter i den første del af turen, men OK veje det meste af tiden. Marianne ville gerne til Fjällbacka for at se stedet, hvor Camilla Läckbergs romaner finder sted. Det var dog lidt en omvej, der inkluderede en rimelig lang strækning på grusveje.

Endelig fremme i Fjällbacka

Men vi kom frem til byen, der viste sig at være lidt en turistmagnet, så vi opgav at komme helt ned til havnen og fandt i stedet for en restaurant, der lavede nogle fremragende pizzaer.

Efter frokost gik turen videre nordpå med masser af varieret terræn og et pænt antal højdemeter. Da vi endelig kom frem til campingpladsen i Strømstad med mere end 100 kilometer i benene, var de ikke sikre på, om der var plads! Vi gik rundt og kiggede og havde næsten opgivet håbet, da en norsk pige kom og sagde, at de var ved at pakke sammen, og vi kunne få deres plads. That made our day!

Da teltet var slået op og vi havde fået noget andet tøj på, tog vi cyklerne ned til byen, der også var meget turister. Men vi fandt en restaurant og fik en solid aftensmad efterfulgt af en irish coffee, hvorefter turen gik tilbage til campingpladsen. Vores naboer – en spansk familie – var temmelig højrøstede, da vi gerne ville sove, men til sidst lykkedes det at falde i søvn.

Havnen i Strømstad
Total distance: 102418 m
Total climbing: 897 m
Total time: 08:34:35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *